Guide: Vælg den rigtige autostol

Når der er en lille ny på vej, er der mange ting, som skal være på plads, inden baby ankommer. Nogle ting er en nødvendighed og altså “need to have”, mens andre snarere er “nice to have”. En ting, der helt klart er nødvendigt at investere i, er en autostol til bilen. Der findes et kæmpe udvalg af autostole, og det kan være svært at beslutte sig for, hvilken model, der er den rette for jeres kommende barn. Derfor finder I her en kort guide, der kan hjælpe jer godt på vej.

Sikkerhed i første række

Det allervigtigste i forbindelse med valg af autostol er, at I vælger en model, hvor sikkerheden er helt i top. Ofte går pris og kvalitet hånd i hånd, så pas på med at vælge de helt billige modeller. Der skal tages højde for barnets højde, alder og vægt, så I vælger en autostol fra der giver den optimale støtte.

Der er ikke noget i vejen med at købe en brugt autostol, men I bør være forsigtige med det, især hvis det er en ældre model. Er den mere end 10 år gammel, kan det i de fleste tilfælde bedre betale sig at købe en ny. Der sker meget med sikkerheden på den tid.

Komfort er også vigtig

Ud over sikkerhed er komfort også en vigtig faktor. Det er nemlig vigtigt, at barnet sidder behageligt i stolen – han eller hun kommer sandsynligvis til at bruge en del timer i den. Vælg gerne en autostol med justerbar hovedstøtte, så denne løbende kan justeres. En justerbar hovedstøtte øger desuden barnets sikkerhed yderligere, da den kan tilpasses det enkelte barns proportioner – også når det vokser.

Få vejledning

Det er i det hele taget en rigtig god ide at søge vejledning hos en professionel. Jeres forhandler kan rådgive og hjælpe jer med at finde ud af, hvilken model der egner sig bedst til jeres barn og ikke mindst jeres bil.

Ingen svar

Skriv et svar